Velkommen til hjemmesiden om Trådløse Telefoner!
At tale i telefon uden at være bundet til væggen med en ledning, er en rigtig god idé. Derfor har vi brug for trådløse telefoner.
De trådløse telefoner fås i mange kvaliteter, i mange designs, og med mange mere eller mindre brugbare features.
Mine egne trådløse telefoner er ét sæt bestående af to håndsæt, en base og en lader samt ét sæt, med kun ét håndsæt, hvor basen og laderen til gengæld også indeholder telefonsvarer.
Men der er mange andre muligheder på telemarkedet.
Man skelner mellem trådløse telefoner og mobiltelefoner. En mobiltelefon kobler sig direkte på mobiltelefonnettet via radiobølger mellem telefonen og den nærmeste mobilmast. En trådløs telefon kobler sig derimod på din fastnetforbindelse via en base. Basen indeholder en lille radiosender og en lille radiomodtager, der deler frekvens med håndsættets sender og modtager. På den måde kan man bevæge sig op til 100 meter væk fra basen, mens man taler i sin trådløse telefon.
Tidligere skulle man være opmærksom på, hvilken trådløs teknologi, telefonen var udstyret med, når man købte en trådløs telefon. De første brugte blot simple radioforbindelser, hvilket betød, at naboen kunne koble sig på dit telefonnummer blot ved at have en telefon magen til din – ja, faktisk blot ved at have én der brugte samme frekvens. I dag bruger alle trådløse telefoner i praksid DECT tekonologi, som har løst dette problem med en individuel kodning af signalet, således at kun den rigtige telefon kan bruges sammen med basen.
Hvis du køber et sæt med flere trådløse telefoner i, vil du sikkert kunne lave omstilling mellem de enkelte håndsæt, og du vil sikkert også kunne bruge dem som interne hustelefon udenom telefonnettet.
Ulempen ved trådløse telefoner er, at de meget let forsvinder, da de jo ikke stiller krav om en bestemt plads. Du bør derfor sikre dig, at du fra basen kan ”kalde på” dit trådløse telefon-håndsæt. Der er ofte en kaldeknap, der udløser telefonens ringesignal indtil du afbryder det på selve håndsættet (når du endelig har fundet det).
En anden ulempe er, at den trådløse telefon har brug for strøm. Hvis den i for lang tid ikke sidder i basen eller laderen, løber den tør for strøm, og så kan du ikke tale i telefon. Der er monteret ét eller flere genopladelige batterier i telefonen. Det kan være en fordel at vælge en trådløs telefon med batterier af aaa-typen, da disse er forholdsvis billige at skifte ud. Omvendt kan li-ion batterier ofte levere langt bedre præstationer, så hvis du er bange for at blive ”talt tør”, bør du gå efter en telefon med så lang taletid som muligt.
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at skrive et indlæg på siden Om trådløse telefoner.
Hvis du er forhandler af trådløse telefoner, eller hvis du som privatperson gerne vil købe eller sælge trådløse telefoner, kan du helt gratis oprette en annonce på siden Køb og sælg trådløse telefoner.
Alle indlæg skal lige omkring redaktøren for at blive godkendt, så du må lige have lidt tålmodighed.

